Boswellia og curcumin er to naturlige planteprodukter, der traditionelt bruges til at lindre smerter ved betændelse. Forskere har fundet ud af, at de to planter er ens, når det gælder virkningsmekanismer.
Ukontrollerede inflammatoriske processer i kroppen er forbundet med mange af tidens sundhedsproblemer. Flere og flere undersøgelser bekræfter, at egenskaberne ved curcuma og boswellia er nyttige for mange inflammatoriske tilstande, f.eks. ledsmerter og gigt. Disse planter, der traditionelt anvendes i indisk ayurvedisk medicin, er meget nyttige til at reducere inflammatoriske reaktioner.
- Boswellia Serrata er hjemmehørende i Indien, Nordafrika og Mellemøsten. Det er et træ, hvis harpiks er blevet udvundet og brugt i mange år i ayurvedisk medicin til at fremstille alt fra røgelse til kulturelle ceremonier til medicin med antiinflammatoriske egenskaber. I dag er der mange undersøgelser, der har påvist de terapeutiske egenskaber af produkter fremstillet af harpiksen. Mange af dem har påvist deres antiinflammatoriske virkning.Boswelliaekstrakt indeholder forbindelser som boswelliasyrerne AKBA, der har antiinflammatoriske egenskaber. Forskning tyder på, at boswellia er gavnlig for sygdomme som gigt og reumatoid.
- Curcuma Longa L, også kaldet gurkemeje, er hjemmehørende i Sydøstasien og er medlem af Zingiberaceae-familien, eller ingefærfamilien. Man har brugt det som urtemedicin i tusindvis af år i ayurvedisk og kinesisk medicin. Den del af stænglen, der er skjult under jorden, er den del af planten, der bruges som krydderi i madlavning og kan findes i opskrifter af asiatisk oprindelse.Den aktive ingrediens i gurkemeje er curcumin, som giver gurkemeje sin karakteristiske gule farve. Curcumin har vist sig at have antiinflammatoriske og immunforstærkende egenskaber. Det har en forskelligartet profil af biologiske virkninger, der resulterer i ændringer i oxidativt stress, inflammation og celledød.
Faktisk er begge planter effektive mod ledsmerter, men sammen har de en stærkere effekt i forhold til at lindre forskellige lidelser som f.eks. gigt. Resultaterne er mere effektive, end når de anvendes hver for sig.