Karpaltunnel opstår, når muskelubalancen i underarmen eller hånden resulterer i for mange gentagne bevægelser. Selvom der er andre årsager, såsom diabetes, gigt og direkte traumer, er karpaltunnel den mest almindelige. Den gode nyhed er, at syndromet kan udvikle sig over lang tid, så du har mulighed for at forebygge det ved at lave fysiske øvelser med dine hænder og underarme. Oftest er muskelubalancen forårsaget af gentagne og/eller stationære håndledsfingerbøjninger mod modstand (eller en statisk (ikke bevægelig) genstand). At køre bil, åbne døre, spille på en playstation eller computer og skrive på maskine er alle eksempler på almindelige aktiviteter, der falder ind under denne kategori.
Øvelser
Disse øvelser opbygger de muskler, der er ansvarlige for at lukke dine hænder, kendt som flexorer. Desværre er det sjældent, at vi laver aktiviteter, der stimulerer de modsatte muskler, ekstensorerne. De er ansvarlige for at rette vores fingre ud og åbne vores hænder. Gentagne og hyppige simuleringer af bøjemusklerne kan forårsage betændelse i bøjesenen på grund af friktion i en komprimeret karpaltunnel. Denne irritation kan føre til uoprettelig skade på medianusnerven, blodkarrene og de underliggende sener. De første symptomer omfatter følelsesløshed og kulde, tab af følesans i fingre og hænder og fingersmerter. Det er let at blive fanget af karpaltunnelsyndromet.
Men det er også muligt at forhindre det. Det er grundlæggende logik. Hvis syndromet skyldes en ubalance mellem bøjere og strækkere (bøjere er de stærkeste muskler), så skal man simpelthen træne de sidstnævnte mere. Karpaltunnelsyndrom. Ingen af disse løsninger træner dog ekstensormusklen, så de forhindrer ikke syndromet. Man bruger ofte skinner til at hjælpe med at komme sig.
Men hvorfor gå derhen? Det er vigtigt at finde en måde, hvorpå du hurtigt og nemt kan træne dine hænder og underarme. Hvis det er frie vægte eller træningsredskaber, skal de være transportable, så de kan tages med på arbejde og hjem hver dag. Der findes mange produkter, som kan hjælpe dig med at træne dine håndled og underarme, f.eks. dyna-bolde og små vægte (som faktisk er værre, fordi de tvinger dig til at presse bolden hårdt, hvilket irriterer dine bøjemuskler mere), men jeg har endnu ikke fundet noget, der matcher de resultater og den bærbarhed, som Bison-1 tilbyder. Bison-1 er den bedste måde at styrke ekstensormusklerne på og forebygge karpaltunnelsyndrom. Husk, at hvis du har symptomer på syndromet, skal du gå til lægen. Men nu, hvor vi har en måde at undgå det på, hvorfor skulle vi så gå så langt?
Fordele ved motion
Hydrering er lige så vigtigt som kost for at kunne træne og præstere godt i enhver sport. Kroppen kan ikke få nok kalorier fra fysisk anstrengelse uden at være afhængig af sine egne "depoter af fedtvæv eller muskelproteiner". Men hvis der ikke er vand til rådighed, bliver tingene mere komplicerede og udgør en større risiko for kroppen. Kroppen er afhængig af vand til alle metaboliske processer. For lidt vand kan forårsage forstyrrelser i de biokemiske reaktioner, hvilket kan have direkte indflydelse på træningens effektivitet og udøverens helbred.
Sved, som regulerer kroppens temperatur og forhindrer overophedning, er et resultat af fysisk anstrengelse, især aerobic. Det er meget vigtigt at drikke vand (væske) før, efter og under fysisk aktivitet. Korrekt hydrering hjælper med at regulere kropstemperaturen og eliminere giftige stoffer (urinstof, natrium osv.). Hydrering fungerer som et "transportmiddel" gennem sved og urin. Det sikrer, at blodsukker, lipider og proteiner metaboliseres korrekt, hvilket giver mulighed for hurtig og effektiv udholdenhedstræning.
Overhydrering
Overhydrering er også mulig på grund af for stort vandindtag. Denne situation skaber flere problemer end ulejligheden ved hyppig vandladning. Det gør det også sværere for hjertet at pumpe nok blod. Det kan medføre, at træningen bliver mindre effektiv, og at atleter præsterer dårligere. Almindelige fitnessudøvere kan også føle en 'tung krop'. Sportsudøveren skal være forsigtig med, hvilken type væske han/hun indtager. Det vil hjælpe med at forhindre dehydrering og nedsmeltning af glykogendepoterne. Udøveren kan også bruge isotoniske drikke (som har en elektrolytisk struktur, der ligner kroppens) og væsker, der indeholder sukkerarter, som er lette at optage i kroppen (fruktose, glukose, dextrose osv.).
De kan alle være med til hurtigt at genopbygge kroppens glykogendepoter. Det er bedst at indtage væskerne i små, hyppige mængder, så kroppen bedre kan assimilere dem og ikke overbelaster kroppen. Overhydrering og dehydrering kan føre til, at nyrernes udskillelsesfunktion overbelastes. Overhydrering kan føre til betydelig udskillelse af elektrolytter (kalium og natrium, jern, zink), som er livsvigtige for kroppen. De skal erstattes med en så naturlig kilde som muligt (frugt, grøntsager, mineralvand osv.).
Konklusion
Kroppen vil forsøge at tilbageholde vitaminer og mineralsalte, hvilket vil medføre et fald i urinvolumen. Kroppens forsøg på at holde på væsken kan føre til uønskede aflejringer, såsom gigt, renal lithiasis og nyreblokering. Korrekt hydrering kræver disciplin. Det betyder, at væske ikke kun skal indtages under fysisk anstrengelse, men også gentagne gange i løbet af dagen. En person bør ikke føle tørst. Det er en sen alarm, som indikerer, at man har manglet vand i et par timer. Det er ikke en god måde at forebygge dehydrering og overhydrering på, hvis man undgår overdreven fortynding, mens man spiser eller umiddelbart efter.